Vedtægter
VEDTÆGTER FOR NR. KOLLUND OG OMEGNS BORGERFORENING
§ 1
NAVN OG HJEMSTED
Borgerforeningens navn er: Nr.Kollund og omegns Borgerforening Borgerforeningens adresse er hos den til enhver tid værende formand
§ 2
FORMÅL
Borgerforeningens formål er at fremme byens trivsel og borgernes samhørighed ved at:
1) Varetage og fremme medlemmernes interesser over for offentlige myndigheder og andre foreninger.
2) Tage inintiativ til løsning af fælles opgaver og problemer
3) Støtte Kollund Forsamlingshus, således at huset kan vedblive at være det centrale samlings punkt for socialt samvær for alle områdets beboere.
4) Give Kollund Forsamlingshus mulighed for at søge økonomisk støtte til nye tiltag.
§ 3
MEDLEMMER
Borgerforeningen kan optage enhver husstand i Nr.Kollund og omegn som medlem (Se stemmeregler § 8)
Desuden kan borgere udenfor området blive optaget som passiv enkeltmedlem uden stem- meret.
Indmeldelse i borgerforeningen kan ske ved henvendelse til et af bestyrelsesmedlemmerne. Ved indmeldelse udleveres borgerforeningens vedtægter samt medlemskort, mod betaling af medlemsårets kontingent.
Udmeldelse sker ved henvendelse til et af bestyrelsesmedlemmerne.
Ved kontingentrestance slettes et medlem/en husstand automatisk.
§ 4
GENERALFORSAMLING
Generalforsamlingen er borgerforeningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes een gang om året inden udgangen af februar måned og indkaldes med mindst 10 dages varsel ved skriftlig henvendelse til hvert enkelt medlem eller gennem dagspressen.
Dagsorden for generalforsamlingen skal indeholde følgende punkter:
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning
3) Fremlæggelse af det reviderede regnskab
4) Behandling af indkomne forslag
5) Fastsættelse af årskontingent
6) Valg af bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter
7) Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
8) Eventuelt
Indkomne forslag skal skriftlig være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer.
Valgbar til bestyrelsen er alle over 18 år og som er fastboende husstandsmedlem i Nr.Kollund og omegn
§ 5
BESTYRELSE
Borgerforeningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer
Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen på den ordinære generalforsamling, hvor suppleanter til bestyrelsen vælges for 1 år.
Bestyrelsen konstituerer sig med: Formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsesmøde, der indkaldes af formanden, afholdes så ofte formanden eller mindst 2 bestyrelsesmedlemmer anmoder om det.
Der føres protokol over afholdte møder, herunder generalforsamlinger, med angivelse af trufne beslutninger.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er til stede.
Bestyrelsen har ret til at nedsætte diverse udvalg til løsning af borgerforeningens opgaver, når bestyrelsen finder dette nødvendigt.
§ 6
ØKONOMI
Borgerforeningens økonomi bygger på salg af medlemskort samt evt. tilskuds- og fondsmidler fra anden side.Kasserere har ansvaret for opkrævning af kontingent, der forfalder til betaling senest 1.april.
Bestyrelsen er ansvarlig for borgerforeningens økonomi og kan ikke indgå forpligtigelser, hvorved medlemmerne forpligtes udover kontingentet.
Borgerforeningens regnskabsår følger kalenderåret
Kassereren har ansvaret for at føre borgerforeningens regnskab forsvarligt samt udarbejde årsregnskab. Årsregnskabet skal inden generalforsamlingen være revideret af de på generalfor- samlingen valgte revisorer.
Revisorerne har ret til at foretage uanmeldt revision.
§ 7
EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 1/4 af medlemmerne fremsætter skriftlig anmodning herom med motiveret dagsorden.
Afholdelse skal finde sted inden 6 uger fra anmodningens modtagelse
.
§ 8
AFSTEMNINGSREGLER
Hver husstand har 2 stemmer. Der kan stemmes ved personligt fremmøde eller ved fuldmagt, dog kan ingen repræsentere mere end een fuldmagt udover sin egen personlige stemme.
Afstemning sker ved alm. håndsoprækning. Dog skal der foretages skriftlig afstemning, når blot eet medlem fremsætter ønske herom.
Alle afstemninger afgøres ved alm. stemmeflerhed, herfra dog undtaget vedtægtsændringer og opløsning af foreningen (Se §§ 9 og 10)
§ 9
VEDTÆGTSÆNDRINGER.
Ændring af nærværende vedtægter kan finde sted på den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling
Forslag til vedtægtsændringer skal fremgå af indkaldelsen til generalforsamlingen
Til vedtagelse af vedtægtsændringer kræves mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for.
§ 10
OPLØSNING
Opløsning af borgerforeningen kan kun finde sted efter beslutning på en ordinær generalfor- samling og kun såfremt 4/5 af borgerforeningens medlemmer stemmer for.
Er 4/5 af medlemmerne ikke til stede på den ordinære generalforsamling, afholdes ekstraordi- nær generalforsamling senest 3 uger efter, hvor spørgsmålet afgøres ved alminedelig flertal blandt de fremmødte medlemmer.
Den opløsende generalforsamling afgør anvendelsen af borgerforeningens midler.
Borgerforeningens midler skal anvendes til almennyttige og velgørende formål i lokalom- rådet.
Midlerne må ikke tilfalde enkeltpersoner.
§ 11
IKRAFTTRÆDELSESREGLER
Denne § udgår i dette reviderede sæt.
Således vedtaget på den ordinære generalforsamling i Nr.Kollund og omegns borgerforening den 23.februar 2000